Hvem er vi?
Atlass Danmark er resultatet af et langt samarbejde mellem Heimdal / Center for Specialpædagogiske Børnetilbud og Langagerskolen. Langagerskolen er en specialeskole for elever med autismespektrumforstyrrelser og svær ADHD. Heimdal, der er en del af Center for Specialpædagogiske Børnetilbud i Aarhus Kommune, er et døgn- og aflastningstilbud for børn og unge i samme målgruppe. Vores samarbejde bygger på flere års erfaring inden for det specialpædagogiske felt og teamet omkring Atlass Danmark består af særligt uddannede konsulenter.
I Atlass Danmark indgår vi endvidere i et tæt samarbejde med Michael McCreadie og Andy McDonnell, der er psykologerne bag det engelske stressreduktionsprogram Atlass. De står desuden bag Studio III.
Vores team består af psykologer, pædagogiske konsulenter og lærere, som har mangeårige erfaringer indenfor området og tilsammen udgør et stærkt team.