Tankerne bag Atlass

Andy McDonnell

Andy McDonnell er psykolog og Director af konflikthåndteringsprogrammet Studio III. Hans primære interessefelt ligger indenfor low arousal og behandlingen af svære adfærdsvanskeligheder hos mennesker med autisme. I samarbejde med kollega Dr. Michael McCreadie er han også ledende praktiserende forsker bag stressreduceringsprogrammet Atlass for familier, der omgås og yder støtte til individer med autisme. Andys forskning beskæftiger sig endvidere med at reducere begrænsningen af medarbejderes forståelser af adfærdsvanskeligheder samt effekten af at uddanne og træne pædagoger i mindfulness.

Michael McCreadie

Michael McCreadie, var psykolog og Ph.d. med speciale i sundhedspsykologi. Som klinisk forsker ydede Michael støtte til både familier, institutioner og individer med autisme og andre udfordringer i livet. Hans forskning fokuserede bl.a. på stress og stresshåndtering, sensoriske og perceptuelle forskelle og udfordringer, samt udvikling af støtte og behandlingsstrategier til familier og børn med autisme, for hvem stress ofte spiller en central rolle. Sammen med Andy McDonnell, psykolog og Ph.d, udviklede han grundlaget for Atlass programmet. Michaels faglige fokus bevægede sig i de senere år i retning af wellbeing, mindfulness og menneskelig eksistens.

Michael har haft en afgørende betydning for Atlass DK, og samarbejdet med de to organisationer bag: Center for Specialpædagogiske Børnetilbud og Langagerskolen. Som medgrundlægger af Atlass UK, og som udøver af og fortaler for mindfulness, har Michael været initiator og tæt sparringspartner for Atlass DK. Sammen med Michael blev Atlass DK udviklet, og samarbejdet med Scottish Autism blev etableret. Michael havde desuden en særlig rolle på Atlass kurser til forældre. Forældrene satte pris på hans store viden, engagement og nærvær. Michael inspirerede også med mindfulness kurser, som siden hen er blevet integreret i Atlass kurserne. Mange har lyttet til Michaels oplæg på Aarhuskonferencen, Skivekonferencen, Meeting of Minds eller SIKON.